I dag har Brønshøj Fysioterapi udviklet sig til et sundhedscenter med flere specialer under sine vinger.
Det består nu også af et stort træningscenter, og der er endvidere tilknyttet kostvejledning, akupunktur og zoneterapi til klinikken.
Herved tilgodeses tidens efterspørgsel om at opnå sundhed og trivsel, hvad enten du er ung, ældre, rask eller syg. Vi er et godt team af behandlere, der arbejder på tværs af faggrænser og dermed optimerer muligheden for at hjælpe dig.
Klinikkens nuværende areal er på ca. 880 kvm fordelt på 4 etager med 22 behandlingsrum og ca. 120 kvm. træningscenter. Der er elevator i opgangen.
På 3. sal finder du:
Behandlingsrum og træningssal.
Vi har et godt samarbejde med lægerne i distriktet. Vi samarbejder også med andre instanser og specialer så som plejehjem/hjemmeplejen, sundhedsplejersker, ergoterapeuter, bandagister, tandlæger, forsikringsselskaber, talepædagoger og socialrådgivere. Endvidere samarbejder vi med ortopædkirurg René Cetti, www.sports-klinikken.dk
Alle fysioterapeuterne på klinikken er statsautoriserede og arbejder under sygesikringen, dvs. der kan opnås tilskud til behandlingen fra sygesikringen og Sygeforsikringen Danmark, hvis du er henvist fra egen læge.
Henvisning til fysioterapeutiske behandlinger i sundhedscenteret kan opnås gennem egen læge, hospital eller speciallæge. Der gives også behandling, træning eller kostvejledning uden henvisning, hvilket i så fald er uden tilskud fra sygesikringen.
Kan du ikke selvstændigt eller ved hjælp af andre møde op på klinikken, tilbyder vi hjemmebehandling.
Personalet er sammensat, så der er en lige kønsfordeling. Om nødvendigt har du derfor mulighed for at vælge, om du vil behandles af en kvinde eller mand. Det kan f.eks. være af kulturelle/religiøse grunde.
Vi har løbende fysioterapeutstuderende fra Skodsborg Fysioterapiskole. www.sfs.dk
Du kan ønske at blive behandlet af en studerende, som arbejder under supervision af en uddannet fysioterapeut. Den studerende har mere tid til rådighed til dig og behandlingen.
Fysioterapeuterne har alle gennemgået en grundig grunduddannelse og bliver løbende uddannet inden for de fysioterapeutiske kompetenceområder; Vi stræber efter at være opdateret indenfor den nyeste viden og udvikling inden for vores fag og de specialer, vi repræsenterer på klinikken.