En fysioterapeut arbejder med menneskets krop og bevægelser.

Fysioterapeuter er udannet til at undersøge, diagnosticere og behandle problemer i bevægeapparatet.

Vi tilstræber altid, at behandlingen foregår som et samarbejde mellem fysioterapeut og patient. Ud fra devisen om at patienten skal være aktivt deltagende i egen helbredelse, for derigennem at opnå det bedste resultat.

Hvad skal der ske første gang du kommer til en fysioterapeut?

Den første gang du kommer til behandling, får du en grundig snak med din fysioterapeut om dit problem og din sygehistorie. Og starter med i fællesskab at sætte et mål for behandlingen.

Derefter foretager fysioterapeuten en grundig undersøgelse af din kropsholdning og bevægelser. Det er alt sammen med til at give fysioterapeuten et helhedsbillede af dig og dine problemer.

Efter den grundige undersøgelse kan fysioterapeuten, ud fra fundene, korrigere fejlstillinger, lindre smerter gennem manuel behandling og derudfra evt. udarbejde et træningsprogram for dig.

Fysioterapeuten arbejder med patienten ud fra et individuelt behov, idet vi alle kommer med forskellige indgangsvinkler til vores lidelse/sygdom og behandlingsbehov.

Som supplement til behandlingen vurderes om der er behov for hjælp fra andre eksperter i klinikken. Der kunne også eksempelvis være brug for mere specialiseret behandling eller hjælp fra et specialtilpasset hjælpemiddel som en indlægssål el lign. Der kan også være brug for hjælp uden for klinikken hos speciallæge eller anden faggruppe. Vi har et bredt netværk vi henviser til.

Fysioterapi til børn

Vi tilbyder fysioterapi til børn. Eksempler på problemstillinger vi kan behandle og vejlede om:

  • Cerebral parese
  • Hovedpine
  • Hypermobilitet
  • Motoriske vanskeligheder
  • ADHD
  • Børnegigt
  • Overvægt
  • Kolik

behandling-640